Dartmoor accommodation: Bed and breakfast -  Self catering - England

Velkommen !

Hunter’s Lodge

Bed og Breakfast -

er beliggende ved sammenløbet af floderne Øst og Vest Dart i Dartmoor National Park i Devon, i sydvest England.

Huset er en gammel jagthytte, tidligere ejet af Prinsen af Wales, og den er opført i træ og sten og er flere århundreder gammel. Charmen ved den gamle bygning er bevaret, og der bydes på alle moderne bekvemmeligheder.

Værterne, Toni og John, byder gæster varmt velkommen.  

Tel : + 44 1364 631173      Email 

Der findes følgende faciliteter :
komfortable og rummelige værelser med centralvarme og mulighed
for at lave the og kaffe

stor dagligstue med brændeovn

traditionel engelsk morgenmad

god hjemmelavet mad tilberedt af lokale produkter

madpakker og/eller aftensmåltider kan arrangeres

ikke-ryger miljø

parkeringspladser

PRISER

Hunter's Lodge ligger i et af de smukkeste områder af Dartmoor, midt i National Parken og ved bredden af floden Dart. Hele vejen omkring er der åben hede med vilde ponyer og får, og midt i floddalens skov er der oddere og hjorte.

Hvis man kommer rejsende til Cornwall er der en direkte rute over heden fra Ashburton via Dartmeet til Launceston, som byder på et uforglemmeligt landskab. Kom og opleve ægte engelsk gæstfrihed i Hunter’s Lodge.

Aktiviter i området omfatter : 

vandreture og orienteringsløb, en populær lokal fornøjelse er " finde postkasse"

udforskning af arkæologiske fund

ridning på heste fra lokal stald

fiskeri – der er laks, ørreder og havørreder i floden

kanosejlads på floden i vintersæsonen

de klare og hurtigt flydende floder er også populære om sommeren til skovture eller svømning

fuglekiggeri- der er mange forskellige fugle bla. spurvehøge, hvepsevåger, digesmutter, isfugle og vandstærer, fiskehejrer og hjejler

golf
paragliding

DARTMOOR

Dartmoor er et af de få uspolerede områder, der er tilbage i det sydlige Storbritannien. Det er et område på ca. 913 kvadratkilometer med vild og kuperet hede med åer, dale og høje granit klippetoppe, kaldet "tors". Heden er åben for alle til frit at udforske, og der er mange interesante stier at følge, også ældgamle stier såsom " Two Moors Way", som går ganske tæt fordi Hunter’s Lodge. Der er smukt på alle årstider, fordi farverne skifter, de dominerende farver er gylden og violet fra den allestedsnærværende tornblad og lyng. Luften er særlig forfriskende, da den kommer direkte fra Atlanterhavet. Hvis man for alvor vil vandre er støvler, rigtig beklædning, et godt kort og kompas en nødvendighed.

Endnu et interessant aspekt ved Dartmoor er arkæologien med de mange fund fra bronze- og jernalderen. For eksempel Grimspound, hvor man kan udforske en hel bronzealder boplads. Af andre interessante ting kan nævnes stendysser, stenkister, rækker og cirkler af sten, oprejste sten og fund fra tinbearbejdning. Ingen af disse steder er indhegnede eller bevogtede, men åbne for offentligheden. Da de sædvanligvis ikke er skiltede, er det nødvendigt med et detaljeret kort for at finde dem.

Forskellige forfattere fandt deres inspiration i Dartmoor. Sir Arthur Conan Doyle var yderst bekendt med området og brugte de afsidesliggende og tågede moser som kulisse for roman: "Hunden fra Baskerville", mens Agatha Christie skrev mange af sine kriminalromaner i sin sommerbolig ved floden Dart, syd for Hunter’s Lodge.

Adskillige historiske huse er åbne for besøgende, et af disse er Buckland Abbey, Sir Francis Drakes hus.

Derudover er der kun 10 km til Princetown, hvor man kan se det berømte Dartmoor fængsel, som dominerer et af de mere dystre områder af heden. Fængslet blev bygget på Napoleons tid til at huse krigsfanger og bruges stadig i dag.

Omkring 50 km fra Dartmeet ligger amtets storby Exeter med dens storslåede katedral, og ca. 40 km væk findes den historiske by Portsmouth med lufthavn og færgehavn. Kun 11 km væk ligger den lille by Ashburton med antikbutikker. Og i umiddelbar nærhed er der strande, fiskerhavne og marinaer i det sydlige Devon med mange attraktioner for feriegæster.

 

 

VEJEN TIL HUNTER'S LODGE

 

Fra Exeter kører man ca. 25 km ad A38 mod Plymouth.
Tag anden frakørsel mod Ashburton, kaldet Pear Tree frakørslen, drej til højre over broen og følg vejen mod Princetown.
Fortsæt ca. 7 km til landsbyen Poundsgate, fortsæt yderligere 5 km ad samme vej.
Når man ser et skilt til Badger’s Holt på højre side, kører man over broen, og Hunter’s Lodge er det første hus til højre med røde kakkelvægge.
Parkeringspladserne findes efter første låge til højre bagved huset. Stentrapper fører gennem haven til huset.

Hvis man kommer fra Plymouth, kører man ad A38 mod Exeter og drejer til højre ved første sving mod Ashburton. Og følger så vejen mod Princetown som beskrevet ovenfor.

Tel : + 44 1364 631173

email        home